Sæsonstart
Motions Børn starter i første uge af september og sæsonen stopper 2 uger før sommerferien.
Motion Voksne starter i første uge af september og stopper i slutningen af april måned.
Konkurrenceholdene træner hele året.
Tilmelding og betaling
Tilmelding skal ske online gennem foreningens medlemsportal.
· Gå ind på vores medlemsportal www.nivaagf.dk
· Du skal nu oprette en profil på vores medlemsportal. Dette gøres ved at trykke ”Opret profil” i venstre side af skærmen. Udfyld alle felterne og tryk ”Opret profil”.
· Tryk på ”Tilmelding” i toppen af siden.
· Find dit hold og tryk på prisen.
· Tryk på ”Klik her for at tilmelde dig” for at komme videre til booking.
· Accepter klubbens betingelser og betal online med dit Dankort.
Det er ikke muligt at tilmelde sig direkte til foreningens konkurrencehold. Hvis du ønsker at gå på et af konkurrenceholdene, så skriv til kontor@nivaagf.dk og skriv hvilket hold du gerne vil til prøvetræning på. Vi vil så vende retur med mulige hold og hjælpe med at arrangere en prøvetræning.
Rabat ved tilmelding efter sæsonstart
Hvis man tilmelder sig et motionshold efter sæsonen er gået i gang, bliver kontingentet reduceret efter nedenstående regler:
Tilmelding efter 1. november - 25% rabat
Tilmelding efter 2. januar - 50% rabat
Tilmelding efter 14. februar - 75% rabat
Rabatten gives på kontingentet for hele sæsonen og beregnes automatisk af systemet.
Udmelding
Udmelding kan gøres inde på medlemsprofilen eller skal ske skriftligt til kontor@nivaagf.dk. HUSK at udmelde dig, hvis du af en eller anden grund ikke ønsker at fortsætte. En udmelding kan betyde, at en fra ventelisten kan komme på holdet!
Gymnaster på konkurrencehold kan kun afmeldes ved at rette henvendelse til kontoret.
Rabat
En gymnast, der deltager på flere motionshold, får 10% rabat på de efterfølgende tilmeldinger. Dette gør sig kun gældende ved flertilmeldinger under samme navn.
Forsikring
NG har ikke tegnet fritidsulykkesforsikring for sine medlemmer. Vi anbefaler, at medlemmerne selv tegner en privat ulykkesforsikring.
Vi fotograferer til hjemmesiden og presseudsendelser ved alle arrangementer og stævner.
Detaljerede information om Nivå Gymnastikforening
DGF/GymDanmark medlemsnummer: 18200274
DGI medlemsnummer: 1832100
CVR nummer: 60537712
Bankinformationer:
Kontonummer: 1930006973
Reg: 1329